Program for Tranbjerg Ugen

SØNDAG D. 12/6

Vi starter ud med at være vilde – altså med biodiversitet.

Ugens første programpunkt er en “Helt vild Have-vandring” v. Tranbjerg Bli’r vild FB gruppen. Starten går fra Bylivshuset på Kirketorvet 10, kl. 10.30 og herfra går turen igennem 4 haver rundt om i byen, hvor ejerne vil fortælle om og vise deres arbejde med biodiversitet i deres have. Se mere om arrangementet her: Helt Vild Havevandring 2022 | Facebook. Det er gratis at deltage.

MANDAG D. 13/6

Kl. 18-19.30 AIA Gymnastiks Bootcamp hold åbner for at alle kan komme og prøve. Claus Topkapper er træner, og der er rig mulighed for at få sved på panden og ømme muskler. Aktiviteten foregår udendørs i den store skolegård på Kirketorvet.

TIRSDAG D. 14/6

Kl.10 Åben babysalmesang i Kirken v. Kirkekulturmedarbejder Gitte. Har du lyst til at prøve babysalmesang eller bare komme og overvære, når babyer og forældre på barsel synger og sanser i kirkerummet, er du velkommen til at komme og være med i kirken. Bagefter får vi kaffe og brød i sognegården og hygger med babyerne. Alle er velkomne!

ONSDAG D. 15/6

Kl. 16.15 Åben Toddlersalmesang i Kirken v. Kirkekulturmedarbejder Gitte. Kom og vær med til ugens hyggeligste aktivitet i kirken, når 1-5 årige og deres voksne synger og sanser, tænder lys og hygger på tæpper i korbuen. De første 35 minutter går med at synge, og bagefter har vi ”kirkekaffe” på tæpper i korbuen. Alle er velkomne – både til at synge med og til at overvære salmesangen!

Kl. 18-19.30 AIA Gymnastiks Bootcamp hold åbner for at alle kan komme og prøve. Claus Topkapper er træner, og der er rig mulighed for at få sved på panden og ømme muskler. Aktiviteten foregår udendørs i den store skolegård på Kirketorvet.

TORSDAG D. 16/6

Kl. 10-12 er der Byvandring med Lars fra Lokalhistorisk Arkiv, hvor man kan få alle de gode
fortællinger om Tranbjerg undervejs. Det er gratis, men kræver billet, som kan fås på Byvandring med Tranbjerg Lokalarkiv | AarhusBibliotekerne (aakb.dk)

Kl. 10 Musikandagt i kirken v. sognepræst David Kessel og organist Branco Djordjevic. Hver anden torsdag holder sognepræst David Kessel og organist Branco Djordjevic musikandagt i kirken. Alle er velkomne til en sanselig halv time med sang, tekstlæsning og bøn, og det er – hvis vi selv skal sige det – en fantastisk måde at starte dage på.  

Kl. 16 i Sognegården er der mulighed for at være med til at synge i Kirkens Spirekor, som er for børn fra 0. -2. klasse og sammen sted kl. 17 er der samme mulighed for børn fra 3.-5. klasse, som har lyst til at prøve at synge med børnekoret.

Kl. 17-20.30 er der Bankospil i teltet for alle aldre. (Teltet åbner kl. 16.)
Vi kører den første time fra kl. 17-18 i et tempo, hvor de yngste kan være med, og hvor præmierne
også mest er til børn. Så holder vi en pause, hvor man kan spise aftensmad og strække benene lidt,
og fra kl. 18.45/19 sætter vi spillet igang igen og sætter tempoet lidt op, og spiller videre om lækre og måske lidt mere til-voksne-præmier, sponsoreret af vores skønne lokale erhvervsdrivende.

Peter, som normalt styrer slagets gang i Banko-klubben i Folkehuset (Lokalcenteret) har lovet at råbe op, og har gavmildt udlånt banko-plader til spillet, som kan købes i døren for 15,- pr stk.

Der kan købes kaffe og kage, ligesom der i pausen mellem børne og voksen-sættet, kan købes kolde drikkevarer og aftensmad i Cafe AIA og ved grillen.

KL. 18.15-18.45 er der koncert/musik til Bankopause med slag i. Vi får nemlig besøg af www.aarhus-drumcorps.dk, som giver den gas med trommestikkerne. Måske du kunen få lyst til at spille med?

Kl. 19-21 er der Byvandring med Lars fra Lokalhistorisk Arkiv, hvor man kan få alle de gode
fortællinger om Tranbjerg undervejs. Det er gratis, men kræver billet, som kan fås på: Byvandring med Tranbjerg Lokalarkiv | AarhusBibliotekerne (aakb.dk)

FREDAG D. 17/6

Kl. 14.30 -17 afholder Tranbjerg Børnenes Venner ”Børnenes Dag” i området omkring Fest-teltet ved Grønløkkehallen, og her kan alle børn slå sig løs i hoppeborge, prøve bamselykkehjulet, agilitybane, skudmåler, flødebollemaskine og en masse andet sjovt. Der vil være uddeling af lækkerier, og deltagelse er gratis og uden tilmelding. Djurslands Bank gæster os, og stiller op til Bob-mod-banken, og der er flotte præmier at vinde. Se mere her: Børnenes Dag | Facebook

Fredag aften kl. 18 – 20 skal der danses, hvis man går i 0.-5. klasse. Der fortsætter eftermiddagens
festligheder nemlig med Børnedisko i det store Fest-telt. Dj T- Mouse spiller op og Just Dance Studios‘s unge dansere laver show og inviterer alle på dansegulvet for at lave fede moves. Gratis adgang for alle, og mulighed for let aftensmad.

For de lidt større børn (6.-9. klasse) afholder Klubben Tranbjerg et Chill-out arrangement på deres udendørs
område fra kl. 19-21.30, og byder på masse af fede aktiviteter og en hyggelig aften, hvor man er
velkommen uanset om man normalt er tilmeldt Klubben. Så tag vennerne med og hæng ud.

Fest og dans kender jo ingen alder, så sidst, men absolut ikke mindst, så afholder Folkehuset
(Lokalcenteret) fredag aften fra kl. 18 også ”Diskotek Liva”, for byens mest voksne borgere, i egne
lokaler. Alle er velkomne, men arrangementet kræver tilmelding og betaling for mad. Se mere her: DISKOTEK LIVA – www.tranentranbjerg.dk. Tilmelding senest d. 8/6.

LØRDAG D. 18/6

Allerede fra kl. 9 Lørdag formiddag bliver der også fart over feltet med blandt andet åben Tennis bane v. AIA Tennis,
som afholder Tranbjerg Open, hvor alle kan stille op, og derudover er alle velkomne til at prøve
kræfter med tennissporten på banerne. se mere om arrangementet og tilmelding til turneringen her: Forside (memberlink.dk)

AIA Gymnastik åbner Hallen kl. 10 – 12 for de 1.5-10 årige, som kan lege frit på redskabsbanen.

KL 10-10.30 vil instruktører stå klar til at viser børnene fra 1.5-5 år hvordan man laver kolbøtter, KL. 10.30-11 finder de faldskærm, bolde og hulaholringe frem og leger videre.

For de lidt større børn fra 6-10 år vil der fra kl. 11-11.30 være mulighed for at lære de grundlæggende spring på air-track, og kl 11.30 -12 fortsætter den åbne træning for de 6-10 årige med grundlæggende spring på trampolin.

KL. 13-15 Laver AIA Gymnastik udendørs familige aktiviteter og konkurrencer med Claus Topkapper.

KL. 12-14 vil Tranbjerg Løber står klar til at hjælpe og vejlede dig, som har lyst til at komme ud på en løbe/gåtur rundt i byen. De har nemlig lavet et sjovt GeoQuestor-løb, så der er også basis for et par kilometer i
benene rundt i omegnen. Du kan løbe/gå hele turen, lige når du vil, i den rækkefælge du synes . og tage det antal poster du vil.

KL. 10-13 er der Skattejagt, krea og kirkekaffe. Kom forbi og få en kop kaffe og en hyggesnak med Kirkekulturmedarbejder Gitte og nogle af kirkens frivillige ved teltet på Grønløkke allé.

Fra kl. 10-14 afholdes der Kræmmermarked, på asfalt-området ved siden af fest-teltet. Alle kan købe
standplads, som koster 100,- pr stk (medbring selv stativ, bord etc). Kontakt Line Aarø, som står for standene via mail på lineaaroe@hotmail.com på tlf. 5162 2677 (deadline 8/6)

I løbet af formiddagen er der masser af hjemmebanekampe for AIA fodbolds børnehold og kl. 13.30
spiller seniorherrerne deres sidste sæsonkampe, så kom og hep på vores lokale fodboldhelte.

Kl 16 er der skøn musik i form af Gospelkoncert i Tranbjerg Kirke. Gratis adgang, og først til mølle. Se mere info her: Koncert med Lene Nørrelykke i Tranbjerg Kirke | Tranbjerg Kirke

Vi afrunder hele ugens program med et kæmpe brag af en Teltfest for voksne, lørdag aften fra kl. 18,
hvor vi har inviteret diverse foodtrucks til at sørge for, at man kan få noget at spise, og så er vi ellers
klar i baren til servere øl, vin, vand og måske også en enkelt drink eller to.

Fra kl. 20-23 spiller bandet Headeggs op til dans. se mere om dem her: Forside | Headeggs

Festen er åben for alle og
kræver ikke forhåndstilmelding.

SØNDAG D. 19/6

Gudstjeneste ved David Kessel – kom og oplev den traditionsrige højmesse med salmesang, bøn, tekster og bagefter er der kirkekaffe. Alle er velkomne!