Tranbjerg Ugen – starten på en ny tradition

Vi er en gruppe af frivillige, som er gået sammen om at skabe et nyt koncept her i Tranbjerg, som skal vise nogle af de mange ting, som byen har at byde på.

Der bliver smagsprøver på mulighederne hos blandt andet AIA Gymnastik, AIA Tennis, AIA fodbold, Tranbjerg Løber for at nævne bare lidt af det aktive vi har fundet frem sammen med foreningerne. Derudover er der kunstkonkurrence, musik/sang samt by-og havevandringer som afholdes rundt omkring i byen i løbet af ugen hos Kirketorvet 10, Kirken, Sognegården og ude på stierne og vejene i området. Så kort sagt, er der lidt for alle, og masser for mange.

Torsdag, fredag og lørdag samler vi tingene på Grønløkke, hvor vi sætter et stort telt op, og afholder blandt andet Bankospil, Børnenes Dag, Børnedisko, Chill-out v. Klubben, Kræmmermarked og ikke mindst stor voksen fest lørdag aften.

Det hele foregår i uge 24 (fra 12/6 – 18/6) og består af en række arrangementer, som vi tilsammen kalder “Tranbjerg Ugen”. I menuen her på siden kan du se hvad programmet byder på indtil videre.. det bliver løbende opdateret, for der er heldigvis mange som vil være med.

Vi håber at I har lyst til at deltage i et eller måske mange af tingene i løbet af ugen, og glæder os til at se jer.

Allerede nu vil vi meget gerne sige tak for støtten til vores gavmilde sponsorer, som er med til at få dette projekt til at lykkes!